Fysiske rammer

Brahesmindes Børnehus i Svanninge ligger lige op og ned ad skolen. Vuggestuen har sin egen bygning, som kaldes Solen. Børnehaven ligger i forlængelse af skolen. Vores legeplads er stor med masser af kroge og plads til forskellige lege.

Fysiske rammer inde og ude

Solen er vores vuggestue, som har til huse i en ældre villa, der er indrettet med små rum samt stue, køkken og motorikrum. Vi har en overdækket terrasse, hvor der er mulighed for, at børnene kan sove til middag i barnevognen.

Vi har ligeledes en lille indhegnet legeplads i forlængelse af stuen samt en lille grøn græsplæne.

Lige ved siden af ligger børnehaven. Den består af køkken, 2 stuer samt mulighed for at bruge en stue på første sal. De 2 stuer har opdelte læringsmiljøer, henholdsvis motorik/lego og spil/
kreativitet/dukker. Børnene har mulighed for at gå til og fra.
Der er også musikinstrumenter.

Legepladsen har mange krinkelkroge med plads til huler, tid til fordybelse og masser af lege. Vi har bålplads, hvor vi kan lave mad eller bare sidde rundt om og mærke varmen og stemningen. Vi har en god cykelpark, som bliver flittigt brugt. Ofte kommer skolebørnene på besøg i deres frikvarter for at give os en cykeltur eller en gyngetur.