Overgange

For at sikre "den røde tråd" gennem dit barns liv, læring og udvikling, har vi på Brahesminde Skoler & Børnehuse stort fokus på at lette overgangen for barnet, når det går fra et trygt og kendt miljø til noget nyt.

Fra dagpleje til børnehave

Overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave oplever langt de fleste børn som noget spændende og positivt. På Brahesminde Skoler & Børnehuse giver vi os god tid til at lære det nye barn og familie at kende. 

Dagpleje og institutioner arbejder tæt sammen om overgangen med fokus på barnets udvikling inden for sprog, motorik, personlige og sociale kompetencer. I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder vi med  "Barnet i centrum". En god start i børnehaven er vigtig for barnets trivsel og udvikling i børnehaven og resten af livet.

I et lille lokalsamfund, hvor alle kender hinanden, er vi også tæt på dagplejerne. De inviteres med jævne mellemrum til åben-låge dage, men vi inviterer også gerne ind ved andre lejligheder, for eksempel, fastelavn eller idrætsdag. 

Læs mere om Barnet i centrum

Læs mere om Åben- låge-dag 

Fra børnehave til skole

Et tæt samarbejde mellem dagtilbud, SFO og skole er med til at sikre børn en tryg og sammenhængende overgang. Forårs-SFO'en er en ny verden. Der er forskellige aktiviteter lige fra skoleopgaver til værksteder eller fri leg. Børnene synes, det er spændende at få mulighed for at lege eller spille med spil, der appellerer til større børn.

Nogle støder på deres begrænsninger og skal have en hjælpende hånd, andre kan næsten ikke få armene ned igen for lutter succes - jeg kan!

Vi arbejder ud fra temaer, som også kendes fra børnehaven. 

Vi arbejder ud fra læreplans-temaerne, som kendes fra Børnehaven:

Personlig alsidig udvikling - social udvikling - sprog og kommunikation - kultur, æstetik og fællesskab - natur, udeliv og science - krop, sanser og bevægelse.

Det er samtidigt også et sted, hvor vi "skruer på knappen" for forventninger og krav. 

Læs mere om forårs-SFO

Afgørende for et godt samarbejde er, at dagtilbud og skole taler samme sprog, hvilket øger forståelsen for hinandens måder at arbejde på.

Et samarbejde kan være med til at sikre, at der bliver etableret bedst mulig sammenhæng i overgangen.