Traditioner

Vi værner om traditioner og kultur, som er over alt i Brahesmindes Børnehuse. Det er traditionerne og kulturen, der skal være med til give børnene rødder og siden hen vinger.

Traditioner i børnehøjde

Vi markerer de traditioner og højtider, der er i vores kultur.

Vi finder det vigtigt, at vi i institutionen er kulturelle formidlere. Vi viser, hvordan højtider fejres, og hvilke traditioner, der er vigtige at passe på. Alt sammen en del af barnets dannelse.

Det er en vigtig del af barndommen, at få lov til at deltage i traditionelle begivenheder året rundt, uanset om man er i den ene eller anden trosretning eller er født i Svendborg, Hamborg eller Syrien.

Vi fejrer de højtider og mærkedage, der er gennem året.

Fastelavn

Fastelavn holder vi med udklædning, tøndeslagning og lege. Til denne dag bager og klipper vi fastelavnsting. Forældre er velkomne til at være med. 

Påske

Påsken fejres med historier, sang, lege og klippe-klistre. Vi farver æg og henter blomster og grønt fra foråret ind. Stuerne pyntes op, og vi holder påskefrokost.

Jul

December en måske den allermest hyggelige måned af dem alle?! Vi fortæller nissehistorier, synger, laver små hemmeligheder. Vi bager, pynter juletræ og lytter til julemusik, spiser risengrød og julefrokost og laver juledekorationer med bedsteforældre. Kommende ældstegruppen går i kirke med venskabsvennerne fra 5.klasse.

Fødselsdag

Vi holder fødselsdag for barnet i institutionen. Børnene synger og råber hurra for ham eller hende. De voksne sørger for en lille gave til barnet. Børnene har ikke gaver med hjemmefra.

Egne traditioner og arrangementer

Vi har også vores egne traditioner og arrangementer i løbet af året. Det er blandt andet

  • Afslutningsfest for kommende skolebørn
  • Høstfestival
  • Bedsteforældredag
  • Julesamlinger
  • Besøg på plejehjemmet
  • Børnemusikfestival

Læs mere under arrangementer